Program produceret af Medie1
Fædreland eller beboet område?
Peter Neerup Buhl interviewes om sin bog Fædreland eller beboet område 100 epistler mod Danmarks islamisering og for repatriering.
Bogens hovedtese er, at tilstedeværelsen af muslimer i Danmark (og de øvrige vesteuropæiske lande) allerede er alt for voldsom til, at en betryggende, politisk bæredygtig udvikling kan sikres i det længere perspektiv. Politik består tit af valg mellem onder, og det sandsynliggøres, at det mindste onde i denne sammenhæng vil være, at ikke kun nogle få kriminelle og udrejsevillige, men størsteparten af de muslimer, som i de senere årtier har bosat sig her, bliver sendt tilbage til udrejselandet (eller et andet sted efter eget valg), og det må efter alt at dømme for det meste ske med tvang. I bogen argumenteres der for nødvendigheden af dette uhyre projekt, hvis påtrængenhed foreløbig kun indses af et fåtal, og den gennemgår de etiske og praktiske dilemmaer ved det, der meget vel kan blive det 21. århundredes største verdenspolitiske stridspunkt. Desuden drøftes det i bogen, om det er den førte masseindvandrings- og integrationspolitik eller ideen om massehjemsendelse (repatriering), der mest rammende kan betegnes som “ekstrem”.
Disse synspunkter er også grundlag for samtalen i Medie1’s studie.
Cand.mag. Peter Neerup Buhl (født 1968) har i årtier været en flittig skribent om nationalitets- og indvandringsspørgsmål, især i bladene “Danskeren” og “Tidehverv”. Desuden har han udgivet tolv bøger om disse emner og var 1993-2001 styrelsesmedlem i Den Danske Forening.
Bogens ISBN 978-87-90183-09-7